Der kører allerede mange biler på de danske veje, som kører på flexleasing. Bilerne er likviditetsmæssigt ikke så hårdt belastede som traditionelt købte eller leasede biler.
Den største besparelse i flexleasing ligger i de biler, der kun benyttes en del af sæsonen, idet man kun betaler afgift for den del af året, hvor man benytter bilen.
Selve besparelsen ligger i den alt andet lige væsentlige besparelse, der ligger i selve afskrivningen af bilen, idet denne afskrives uden danske afgifter.
Et andet godt argument for at benytte flexleasing er fremtidssikring. Der har igennem mange år været tale om en egentlig afgiftsomlægning af motorkøretøjsafgifterne i Danmark. Det er ikke uvæsentligt, hvad en sådan eventuel omlægning vil betyde for de køretøjer, der allerede er i Danmark med en fuld betalt afgift. Såfremt køretøjet er flexleaset, er det uden afgift og kan derfor sælges i andre lande. Dette udvidede markedsområde vil alt andet lige betyde en højere gensalgspris for det brugte køretøj.